Visualisering af den kommende letbanestation ved DTU.
Transport- og Bygningsministeriet har nu offentliggjort den eksterne granskning af Hovedstadens Letbane.
Da anlægsloven for Hovedstadens Letbane blev vedtaget i maj 2016, besluttede forligspartierne at iværksætte en ekstern undersøgelse af letbanens budget og risici.
Revisionsfirmaet Ernst & Young (EY) fik til opgave at gennemgå projektet, og de har nu fremlagt deres konklusioner i en rapport, som Transport- og Bygningsministeriet har offentliggjort.
Læs et resumé af granskningen på Transportministeriets hjemmeside her.
Læs Transport- og Bygningsministeriets pressemeddelelse her.
Forligspartierne har på et møde den 11. oktober drøftet granskningen. De har på den baggrund besluttet, at projektet kan sendes i udbud. Hovedstadens Letbane forventer, at dette sker inden for de kommende uger.
Spørg endelig!
Vi svarer gerne på dine spørgsmål, uanset hvad det drejer sig om.