Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune Der kommer syv stationer i kommunen, hvor letbanen får endestation. På Lyngby Station kan du skifte til S-tog, og stationen bliver en af de største på strækningen.

Anlægsarbejde i Lyngby-Taarbæk

Her har vi samlet et generelt overblik over de anlægsarbejder, som er i gang i Lyngby-Taarbæk. På kortet kan du se de aktiviteter, som er en del af letbane-projektet, men andre bygherrer kan være i gang med aktiviteter, som ikke direkte er en del af letbane-projektet, men som alligevel påvirker omgivelserne. Det kan f.eks. være ledningsomlægninger eller andre supplerende aktiviteter, som skal gøre klar til letbanebyggeriet.

Hvis du har brug for et overblik over den aktuelle trafiksituation, så klik her og læs mere

Her kan du finde information om, hvor vi arbejder med letbanen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Klik på kortet og læs mere.

Veje med enkelte gener Linjeføring

Få seneste nyt

Tilmeld dig vores Infoservice og få seneste nyt om byggeriet på mail, når nye aktiviteter gå i gang. Du kan naturligvis altid framelde dig igen. 

Vælg kommune

Når du tilmelder dig Infoservice, accepterer du samtidig vores persondatapolitik. Læs her, hvordan vi opbevarer og behandler dine persondata.

Forberedende arbejde i Lyngby-Taarbæk

Før vi kan gå i gang med at bygge Hovedstadens Letbane, skal området langs letbanens kommende linjeføring gøres klar til byggeriet. F.eks. skal de elledninger, internetkabler, vandledninger osv., som i dag ligger i vejen og i fortovet eller cykelstien, flyttes. Det er de enkelte forsyningsselskaber, som ejer deres egne ledninger, og derfor er det også de enkelte ledningsejere, som selv står for at flytte deres installationer og informere naboerne om de gener, det kan give.

I Lyngby-Taarbæk Kommune skal følgende ledningsejere omlægge ledninger for at gøre plads til letbanebyggeriet:

Sådan bygger vi letbanen i Lyngby

Før letbanen ruller ud på sin første tur, skal byggeriet igennem tre forskellige faser - 'Forberedende arbejder', 'Anlægsarbejde' og 'Byggeri af letbanen'. Til sidst tester vi systemet og prøvekører skinnerne. Du kan blive klogere på de tre faser i den korte film 'Sådan bygger vi letbanen'.

Sådan forventer vi at bygge letbanen i Lyngby-Taarbæk Kommune: 

  • Forberedende arbejde periodevis fra 2019 til 2021
  • Anlægsarbejde i 2019 til 2023
  • Byggeri af letbanen i 2023 til 2024
  • Test og prøvekørsler i 2024 til 2025

Læs mere om planen for det kommende letbanearbejde i Lyngby

Linjeføringen i Lyngby-Taarbæk

  • Stationer i Lyngby-Taarbæk Kommune
  • Lyngby
  • Lyngby Centrum
  • Fortunbyen
  • Akademivej
    DTU
  • Anker Engelunds Vej
    DTU
  • Rævehøjvej
  • Lundtofte

Linjeføring i Lyngby-Taarbæk Kommune

Vejtegninger

Vejtegninger Lyngby-Taarbæk

I linket til højre kan du se et kort over letbanen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vejtegningerne, også kaldet funktionsplaner, viser letbanens linjeføring og fremtidig udformning af vejanlægget langs letbanen, som er sendt i udbud. 

Planerne viser placeringen af letbanens spor og stationsplaceringer samt fortov, cykelstier, kørebaner, rabatarealer, broer, konstruktioner og lign. Mulige arbejdsarealer og arbejdspladser er ikke tegnet med, da de ikke ligger fast endnu.

Der kan desuden forekomme mindre ændringer, når de vindende entreprenører fastlægger de endelige detaljer i projektet.

Hvis du tror, at du bliver berørt af letbaneprojektet, kan du kontakte Hovedstadens Letbane på tlf. 7242 4500 eller info@dinletbane.dk 

Aktuelt fra Lyngby-Taarbæk

2015 / 2025

Der bliver omstigning til S-tog på Lyngby Station.

1. viceborgmester Simon Pihl Sørensen (A):

"Lyngby-Taarbæk er i særklasse en by, der er stærk på uddannelse og forskning og på handel. Hvis vi skal fastholde og gerne udbygge den position til gavn for hele hovedstadsområdet, er en velfungerende kollektiv trafik afgørende. Her et letbanen et stort aktiv – netop på tværs i hovedstadsområdet. Det vil betyde tusinder af arbejdspladser i kommunen – på en bæredygtig måde tilmed." 

Udviklingsplaner

Kanalvejsgrunden

Visionen for området omkring Kanalvej er at skabe et mangfoldigt byliv med en blanding af butikker, virksomheder, kulturelle tilbud, cafeer og boliger. Den første del af byggeriet er et nyt domicil til Microsoft. Siden følger nye studie- og post. doc.-boliger. Området ligger få hundrede meter fra station v/Lyngby Centrum.

Læs mere her.

 

Byggeri på DTU Campus 

DTU investerer i disse år i en omfattende udvikling af universitetets infrastruktur. Aktuelt er DTU's største byggeprojekt Bygning 201-205 - Life Science & Bioengineering, der omfatter nybyggeri og ombygning af omkring 50.000 m2. Byggeriet skal huse DTU Aqua, DTU Fødevareinstituttet og DTU Veterinærinstituttet. Herudover er en række andre byggerier i gang eller på tegnebrættet.

Læs mere her.

Lyngby-Taarbæk Kommunes hjemmeside

Vis os, hvad der sker langs letbanen

Tag et billede af livet langs letbanen og brug #langsletbanen.

Se flere billeder på Instagram

Spørg endelig!

Vi svarer gerne på dine spørgsmål, uanset hvad det drejer sig om.

Bliv hørt