Ofte stillede spørgsmål

Den tværgående trafik i hovedstadsområdet vokser hurtigere end trafikken ind og ud af byen. I perioden fra 1995 til 2005 er den tværgående trafik i Region Hovedstaden eksempelvis steget med 40 pct. Næsten en tredjedel af trafikken på Ring 3 er gennemgående trafik.

Den kollektive trafik har en relativ lav markedsandel af den tværgående trafik sammenlignet med trafikken ind og ud af byen, og det er besværligt at rejse på tværs af S-togsnettet. Derfor giver det rigtig god mening at opgradere den kollektive trafik på tværs af byen, eksempelvis i form af letbanen på Ring 3.

Hovedstadens Letbane skal gøre det nemt, hurtigt og komfortabelt at rejse på tværs af hovedstadsområdet. Letbanen vil køre hvert femte minut i dagtimerne, og man kan skifte til S-tog på seks stationer. Den vil stoppe tæt på DTU, Herlev og Glostrup Hospitaler samt en lang række andre arbejdspladser, butikker, kultur- og idrætsaktiviteter.

Et letbanetog kan dreje skarpere, bremse hurtigere og håndtere større hældninger end et almindeligt tog. Derfor egner den sig godt til at køre i bymæssige områder. Samtidig er det en støjsvag og miljøvenlig transportform. Toget kører på el og har plads til 200-230 passagerer. Det svarer til passagererne i cirka fire bybusser.

Letbanen øger desuden tilgængeligheden til områderne langs Ring 3 og giver nye muligheder for byudvikling.

Ja. Den 12. marts 2018 kom ejergodkendelsen fra staten, Region Hovedstaden og de 11 omegnskommuner endeligt på plads. Nu er der grønt lys til, at Hovedstadens Letbane kan bede de fem vindende entreprenører om at gå i gang med arbejdet.

Baggrunden for den endelige godkendelse er den principaftale, som de 13 ejere indgik i juni 2013.

På den baggrund vedtog Folketinget – med opbakning fra alle Folketingets partier – i februar 2014 Lov om letbane på Ring 3. Loven er en projekterings- og selskabslov, der giver hjemmel til at stifte selskabet  Hovedstadens Letbane.

Den 31. maj 2016 vedtog Folketinget anlægsloven for Hovedstadens Letbane.

Parterne har vurderet, at en letbane vil være en god og prismæssigt fornuftig løsning i Ring 3-korridoren.

En letbane kan køre både i sit eget spor, et såkaldt tracé, og blandet med den øvrige trafik, og det giver en række fordele i forhold til anlæg og drift af letbanen.

Til sammenligning skal en metro etableres i en tunnel under jorden eller på en højbane, hvilket er en forholdsmæssigt dyr løsning i forhold til det forventede antal passagerer.

Det samme gælder for S-tog. En S-bane forudsætter, at der etableres enten tunnel eller højbane ved alle kryds.

En busløsning med eksempelvis særlige busbaner og prioritering kan meget af det samme som en letbane. En letbane vurderes dog at kunne tiltrække flere passagerer end en bus (herunder også tidligere bilister). Det skyldes bl.a., at en letbane opfattes som en mere komfortabel løsning.

Derudover kan en letbane have en højere driftsstabilitet end en bus, da busserne kan komme til at køre mere i blandet trafik. Letbanen har også en større kapacitet end en bus, idet ét letbanetog kan rumme det samme antal passagerer som tre-fire bybusser.

Endelig åbner letbanen op for, at kommunerne kan udnytte pladserne omkring de kommende stationer på nye måder til at skabe byvækst. Det er en væsentlig årsag til, at kommunerne finder en letbane attraktiv sammenlignet med en busløsning.

Vinderne af kontrakten på transportdelen (tog og jernbane) blev Siemens og Aarsleff Rail.

Siemens leverer 29 tog af mærket Avenio, som i dag kører i Haag og München.

Hvert tog består af fire vogne og har plads til ca. 260 passagerer. De nye letbanetog bliver ca. 2,65 meter brede, ca. 37 meter lange og 3,5 meter høje. Togene kan køre 80 km/t, men vil i praksis køre højst 70 km/t på strækningen mellem Lyngby og Ishøj.

Letbanetoget forsynes med strøm via en køreledning, og toget vil for det meste køre i sit eget spor, et såkaldt tracé. I vejkryds og enkelte andre steder kommer det til at køre blandet med den øvrige trafik.

Et letbanetog kan dreje skarpere, bremse hurtigere og håndtere større hældninger end et almindeligt tog. Derfor egner det sig godt til at køre i byområder.

Hvert tog er indrettet med mindst ét flexområde med plads til kørestole, barnevogne og cykler. Det er dog op til ejerkredsen at beslutte, hvordan de må benyttes af passagererne, når letbanen går i drift.

Læs mere om letbanens tog her. 

Det forventes, at letbanen kommer til at køre hvert 5. minut i hver retning i hverdagenes dagtimer og hvert 10. minut om aftenen og i weekender.

Hvert tog er indrettet med mindst et flexområde med plads til kørestole, barnevogne og cykler. Det er dog op til ejerkredsen at beslutte, hvordan de må benyttes af passagererne, når letbanen går i drift.

Linjeføringen er fastlagt i et samarbejde mellem staten, Region Hovedstaden og de 11 kommuner, der står bag letbanen. Den planlagte strækning bliver ca. 28 km lang og får 29 stationer undervejs.

Se et kort over letbanens rute og stationer

Linjeføring og stationsplacering er drøftet og fastlagt i de enkelte kommunalbestyrelser i løbet af foråret 2012 under følgende fælles målsætninger:

• Letbanen skal fremme den kollektive trafik på tværs af S-togslinjerne
• Letbanen skal fremme byudviklingen
• Letbanen skal anlægges inden for den fastlagte økonomiske ramme

Derudover besluttede parterne en række supplerende principper om anvendelse af standardmateriel, størst mulig integration med trafikknudepunkter og en bane (tracé), der så vidt muligt reserveres til letbanen.

Det er besluttet at lade letbanen køre ind på DTU's campus, med stationerne Akademivej Vest, Anker Engelunds Vej og Rævehøjvej. Ruten er et alternativ til den oprindelige linjeføring og koster ca. 100 mio. kr. ekstra. Det forventes at give 1.200-1.300 flere påstigere i døgnet end hovedlinjeføringen.

Den samlede økonomi for letbanen holder sig inden for det budget, som fremgår af anlægsloven på godt 6,2 mia.kr. (2017-priser), og inkluderer en tilstrækkelig reserve på godt 1 mia. kr. 

Læs mere om resultatet af udbuddet og økonomien for Hovedstadens Letbane her.

Anlægsudgifterne er fordelt således, at staten betaler 40 pct., Region Hovedstaden betaler 26 pct., og de 11 kommuner til sammen betaler 34 pct. Når letbanen går i drift, fordeles udgifterne, så regionen betaler 43 pct., og kommunerne betaler 57 pct. af omkostningerne. Alle tre parter – staten, regionen og kommunerne – har afsat reserver svarende til 30 pct. af basisoverslaget.

Fordelingsnøglen er fundet ud fra befolkningstal, antallet af stationer i hver kommune og den potentielle byvækst.

Hovedstadens Letbane får passagerindtægter, når banen åbner i 2025. Selskabets regnskaber vil derfor udvise et underskud i årene frem mod åbningen, mens der foretages meget store investeringer i anlægget af letbanen. Herefter vil driften give et mindre overskud. Denne praksis med finansiering baseret på fremtidige driftsindtægter kendes fra andre store infrastrukturprojekter som eksempelvis metroen og Storebæltsbroen.

Letbanen forventes at få 13-14 mio. passagerer om året.

Staten, Region Hovedstaden og Lyngby-Taarbæk Kommune, Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, Rødovre Kommune, Glostrup Kommune, Vallensbæk Kommune, Albertslund Kommune, Brøndby Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune og Ishøj Kommune står bag projektet.

Der er oprettet et selskab, Hovedstadens Letbane I/S, som skal bygge og drive letbanen. Selskabet har fysisk sekretariat hos Metroselskabet I/S og deler medarbejdere og direktør, Henrik Plougmann Olsen.

Selskabet er ejet af regionen og de 11 kommuner, mens staten yder et tilskud svarende til 40 pct. af anlægsudgifterne.

Det er selskabet Hovedstadens Letbane, som ejer letbanen, når den er færdig. Det vil sige, at de 11 kommuner og Region Hovedstaden vil eje den.

De 11 kommuner og Region Hovedstaden er alle repræsenterede i Hovedstadens Letbanes bestyrelse.

Bestyrelsen mødes seks gange årligt. Derudover afholdes der fire kvartalsmøder, heraf ét interessentskabsmøde, med bred deltagelse af interessenter fra hele ejerkredsen.

Kommunerne har nedsat et forum for borgmestrene, Borgmesterforum, hvor de drøfter og fastlægger kommunernes holdning til de aktuelle emner.

Hovedstatens Letbane deler organisation med Metroselskabet I/S og har samme administrerende direktør, Henrik Plougmann Olsen.

Kort sagt, fordi det virker: Letbanen er et af midlerne til at fremme mobiliteten i hovedstadsområdet. Det er vigtigt med en effektiv kollektiv trafik, der går på tværs af det, vi kalder S-togsfingrene. Samtidig er velfungerende offentlig transport en forudsætning for udviklingen i kommunerne langs letbanen.

Fordelingsnøglen er fundet ved forhandling mellem parterne, regionen og de 11 kommuner.

Fordelingsnøglen er forhandlet på baggrund af befolkningstallet, antallet af stationer i hver kommune og den potentielle byvækst.

Pr. 1. januar 2019 er Hovedstadens Letbane ejet af Region Hovedstaden med 43 pct., Lyngby-Taarbæk Kommune med 12,52 pct., Gladsaxe Kommune med 12,60 pct., Herlev Kommune med 6,71 pct., Rødovre Kommune med 2,01 pct., Glostrup Kommune med 7,18 pct., Albertslund Kommune med 3,23 pct., Brøndby Kommune med 4,18 pct., Høje-Taastrup Kommune med 0,88 pct., Hvidovre Kommune med 0,92 pct., Vallensbæk Kommune med 3,15 pct., og Ishøj Kommune med 3,62 pct. 

Letbanen forventes at rulle ud på sin første tur i 2025. 

Ejerne godkendte endeligt projektet og underskrev kontrakter med de vindende entreprenører i marts 2018. En række forberedende arbejder er allerede i gang - blandt andet omlægning af elkabler, vandledninger, kloakering mv. for at gøre plads til letbanebyggeriet. Nogle steder er vi også i gang med at bygge nye tunneler, mure mv. Du kan få overblikket over letbanens anlægsarbejde under 'Følg byggeriet'. 

Tilmeld dig vores Infoservice og få seneste nyt om byggeriet på mail, når nye aktiviteter gå i gang. Du kan naturligvis altid framelde dig igen. 

Der har været to offentlige høringsrunder, hvor borgerne har haft mulighed for at komme med indsigelser og ændringsforslag til projektet.

Den forudgående høring fandt sted i 2014, og den anden høring var omkring VVM-redegørelsen i 2015. Der blev holdt en række borgermøder i forbindelse med VVM’en, og flere af ønskerne i processen blev imødekommet, herunder en ændret linjeføring i Ishøj og Lyngby-Taarbæk Kommune.

Der blev indgået kontrakter med de vindende entreprenører i marts 2018. En række forberedende arbejder er allerede i gang - blandt andet omlægning af elkabler, vandledninger, kloakering mv. for at gøre plads til letbanebyggeriet. Nogle steder er vi også i gang med at bygge nye tunneler, mure mv. Du kan få overblikket over letbanens anlægsarbejde under 'Følg byggeriet'. 

Tilmeld dig vores Infoservice og få seneste nyt om byggeriet på mail, når nye aktiviteter gå i gang. Du kan naturligvis altid framelde dig igen. 

En enkelt part alene kan ikke stoppe projektet, men man kan fremsætte et sådant forslag for bestyrelsen, som kan løfte det videre til interessentskabet. Her er der krav om enighed mellem interessenterne.

Ligesom i alle andre anlægsarbejder vil der være gener ved at anlægge en letbane, og disse påvirkninger – herunder støjniveauet – er kortlagt og fremlagt i VVM-redegørelsen. Det samme er effekten af forskellige støjreducerende tiltag.

Generelt viser erfaringerne fra andre lande, at moderne letbanetog er langt mere støjsvage end gammeldags sporvogne og den øvrige trafik. De tog, der kommer til at køre på Hovedstadens Letbane, er af samme type, som dem der i dag kører i Haag og München. 

Tilmeld dig vores Infoservice og få seneste nyt om byggeriet på mail, når nye aktiviteter gå i gang. Du kan naturligvis altid framelde dig igen. 

En afskærmning af letbanen vil mange steder blive nødvendig for at undgå unødig og farligt ophold på letbanesporet.

Det er endnu ikke besluttet, hvor meget og på hvilke strækninger det bliver nødvendigt. Dette belyses nærmere i den kommende detaljering af projektet.

VVM står for ”vurdering af virkninger på miljøet”. VVM-redegørelsen undersøger en lang række emner, der forholder sig til letbanens påvirkning af de områder, den kører igennem. Redegørelsen forholder sig både til miljøpåvirkningerne under byggeriet af letbanen, og når letbanen går i drift.

En VVM-redegørelse skal give tilstrækkelig viden til, at borgere og politikere kan vurdere projektets påvirkninger på mennesker, natur og miljø og sammenlignelige alternativer. VVM-undersøgelsen skal desuden sikre, at letbanen bliver bedst muligt tilpasset de omgivelser, den skal bygges i, så miljøet ikke påvirkes unødigt.

Transport- og Bygningsministeriet er myndighed på VVM-redegørelsen. Redegørelsen for Hovedstadens Letbane var i offentlig høring i 2015.

Efter høringsperioden blev der lavet et sammenfattende notat, som samlede de indsigelser og eventuelle ændringer, som høringen medførte. Den samlede VVM-redegørelse indgik som en del af anlægsloven, som blev vedtaget i 2016.

Den 28 km lange letbanestrækning berører en lang række ejendomme og arealer, eksempelvis bygninger, haver, grønne områder og parkeringspladser. For at skabe den nødvendige plads til letbanen bliver nogle af disse ejendomme og arealer erhvervet via ekspropriationer. Der bliver kun eksproprieret det, der er nødvendigt for at anlægge letbanen.

Ekspropriation indebærer, at en grundejer skal afgive hele eller dele af sin ejendom – midlertidigt i anlægsperioden eller permanent i driftsperioden – mod fuldstændig erstatning.
Ekspropriation kan også indebære, at der bliver lagt begrænsninger på udnyttelsen af en ejendom. Dette modtager man som grundejer også fuldstændig erstatning for.

Grundejere, som bliver berørte af byggeriet, vil blive kontaktet i god tid inden ekspropriationerne. Efter anlægslovens vedtagelse i maj 2016 er møderne med grundejere langs letbanen begyndt. 

Ja. Kontrakterne med de vindende entreprenører indeholder sociale klausuler i forbindelse med anlægsarbejdet, herunder også klausuler om lærlingepladser.

Krav på linje med lokale løn- og arbejdsvilkår vil være en del af kontrakten.

Letbanen skal anlægges af de danske entreprenører Aarsleff, CG Jensen og M.J. Eriksson. Transportsystemet (tog og jernbaneinfrastruktur) leveres af Siemens og Aarsleff Rail, og drift og vedligehold skal varetages af Metro Service.

Anlæg af letbanen blev udbudt i forskellige strækningspakker mellem Ishøj i syd og Lyngby i nord. Kortet her viser, hvor på strækningen anlægsentreprenørerne skal bygge letbane.

Antallet af vejbaner vil variere i løbet af anlægsperioden og i takt med, at arbejdet flytter sig på letbanestrækningen.

Du vil kunne opleve, at der i perioder kun vil være én vejbane i hver retning i stedet for to. Antallet af svingbaner vil også være begrænset nogle steder. Nogle steder vil det i perioder ikke været muligt at svinge til siden. Busserne vil på enkelte lokaliteter blive prioriteret med en busbane uden om den øvrige trafik.

Mange trafikanter færdes hver dag på langs og tværs af Ring 3, og derfor vil arbejdet med at bygge letbanen få betydning for trafikken. Især ved de større kryds vil du som trafikant opleve trafikale gener.

I nogle af de store kryds vil antallet af vejbaner blive periodevis reduceret, ligesom der vil blive midlertidige svingforbud. Du vil også kunne opleve, at nogle kryds bliver lukket helt eller delvist for trafik i udvalgte weekender. Det gør vi for at kunne udføre arbejdet effektivt og med så få gener som muligt for dig som nabo eller trafikant. Nogle steder vil det også være nødvendigt at arbejde uden for almindelig arbejdstid af hensyn til trafikken i dagtimerne.

Trafikken på Ring 3 er allerede i dag i nogle perioder og nogle steder tæt trafikeret, og Hovedstadens Letbane, vores entreprenører og kommunerne gør et stort forarbejde for at sikre den bedst mulige afvikling af trafikken, når byggeriet af letbanen går i gang.

Der vil være mindre plads til trafikanter på Ring 3, både mens vi omlægger ledninger og bygger letbane, men arbejdets omfang vil ændre sig markant og flere gange i løbet af anlægsperioden. Det betyder også, at arbejdet vil flytte sig på strækningen gennem anlægsperioden.

For at sikre så god en trafikafvikling som muligt er der gennemført beregninger på, hvordan trafikken bliver påvirket, når anlægsarbejdet er i gang. Vi planlægger arbejdet sådan, at vi ikke arbejder i flere trafikalt sammenhængende lyskryds samtidig. Det giver bedre muligheder for, at du som bilist kan benytte alternative ruter og adgangsveje.

Som udgangspunkt vil Ring 3 være åben for trafik, mens byggeriet af letbanen står på.

Dog kan det blive nødvendigt at lukke kortere dele af strækningen i begrænsede perioder, ligesom det vil være nødvendigt at lukke for adgangen til og fra nogle tilstødende veje langs Ring 3. I de tilfælde vil du som nabo blive informeret forud for arbejdet, ligesom skilte på stedet naturligvis vil informere om lukkede veje og svingrestriktioner i krydsene. Du vil som nabo kunne komme til og fra din bolig under hele anlægsarbejdet.

Endelig vil du også kunne opleve, at nogle kryds bliver spærret om natten i forbindelse med ledningsomlægninger på tværs af vejkryds. Arbejdet bliver udført om natten af hensyn til trafikafviklingen i dagtimerne.

Vi planlægger trafikafviklingen i tæt samarbejde med kommunerne, som også beslutter, hvornår vi skal udføre arbejdet for at tage mest muligt hensyn til naboer og trafikanter.

Trafikken på Ring 3 er allerede i dag i nogle perioder og på nogle strækninger tæt trafikeret, og derfor gør Hovedstadens Letbane, entreprenørerne og de kommunale vejmyndigheder et stort forarbejde for at sikre den bedst mulige afvikling af trafikken, når byggeriet af letbanen går i gang.

Når arbejdet er i gang, overvåger vi løbende trafikken, og vi har mulighed for at evaluere på trafikafviklingen i samarbejde med kommunerne, så vi sammen kan finde en løsning på gener, hvor trafikken går i stå. I nogle tilfælde vil vi have mulighed for at reducere omfanget af arbejdet eller måske at udføre det på et andet tidspunkt af døgnet. Det er kommunernes vejmyndighed, der opstiller vilkårene for arbejdet med at bygge letbanen.

Samtidig kigger vi naturligvis også på, hvordan øget information kan bidrage til en mere smidig trafikafvikling i de mest trafikerede perioder.

I nogle perioder er der allerede i dag tæt trafik på langs og på tværs af Ring 3, men der er stor forskel på, hvor mange trafikanter der færdes på forskellige dele af strækningen på forskellige tidspunkter. F.eks. kører der på strækningen mellem Herlev Hospital og Herlev Hovedgade næsten 37.000 biler på en hverdag, mens der ved Brøndby Haveby kører ca. 13.000 biler pr. hverdag. Ligeledes har årstid, vejr, ferieperioder og andre ting betydning for, hvor tæt trafikken er på et givent tidspunkt.

Undersøgelser viser, at en bilist i gennemsnit kører 1,8 km. på Ring 3.

Derfor er det svært at sige generelt, hvor meget længere rejsetid man skal forvente på Ring 3, mens letbanebyggeriet står på. Det er en god idé, hvis du orienterer dig om den aktuelle trafiksituation via P4 Trafik eller trafikinfo.dk, inden du tager hjemmefra. Du kan også benytte en GPS-navigationstjeneste, som vil opdatere dig med trafikinformationer undervejs på turen.

Generelt forventer vi, at myldretiderne – der også i dag er præget af trængsel på en række strækninger – vil medføre forlænget rejsetid. F.eks. kan en tur, som uden for myldretiden i dag tager ca. 30 minutter, tage op til 40-45 minutter i myldretiden. Hvis du har mulighed for det, kan du overveje at undgå de travle perioder om morgenen og om eftermiddagen.

Følg den aktuelle trafiksituation hos P4 Trafik eller på trafikinfo.dk eller benyt en navigationstjeneste, der har en live-trafik-funktion. I nogle tilfælde kan en alternativ rute være hurtigere end Ring 3 i de travle perioder, hvor trafikken er tæt.

Ja. Ligesom ved andre vejarbejder betyder hensynet til din og medarbejdernes sikkerhed, at hastigheden nedsættes i de områder, hvor arbejdet er i gang. Nogle steder vil hastigheden blive sænket til 50 km/t, men på de steder, hvor vi arbejder tæt op ad trafikken, kan hastigheden sænkes til 40 km/t. Følg skiltningen på vejen.

Som udgangspunkt vil Ring 3 være åben for trafik, mens byggeriet af letbanen står på.

Dog kan det blive nødvendigt at lukke kortere dele af strækningen i begrænsede perioder, ligesom det vil være nødvendigt at lukke for adgangen til og fra nogle tilstødende veje langs Ring 3. I de tilfælde hvor vejen er lukket, vil skilte på stedet anvise en omkørselsrute, ligesom du som nabo i området vil blive informeret forud for arbejdet.

Hvis vejen er åben, men trafikken er tæt, vil der ikke blive skiltet med alternative ruter. Aktuelle trafikinformationer findes hos P4 Trafik eller på trafikinfo.dk, ligesom information om den aktuelle trafikinformation stilles til rådighed for navigationssystemer, som har en live-trafik-funktion. Det kan derfor være en god ide at orientere sig gennem disse kanaler, da alternative ruter kan være hurtigere end Ring 3 i de travle perioder, hvor trafikken er tæt.

Endelig kan det selvfølgelig være en god ide at undgå de travle perioder om morgenen og om eftermiddagen, hvis du har mulighed for det.

Ja. Når letbanen skal bygges, skal der dels findes plads til selve letbanen og dels til midlertidige arbejdsarealer, som fjernes igen, når letbanebyggeriet er færdig. Nogle af disse arealer vil også ligge på områder, hvor der i dag er parkeringspladser.

De enkelte kommuner har mulighed for at anvise eventuelle alternative parkeringsmuligheder, mens byggeriet står på.

Ja, på enkelte lokaliteter vil busserne blive prioriteret med en busbane uden om den øvrige trafik, ligesom trafiksignaler i nogle tilfælde vil tilgodese busserne. Endelig vil der være steder, hvor der bliver lavet en midlertidig, alternativ rute forbeholdt busserne.

På dinoffentligetransport.dk kan du finde information om kommende ændringer i busdriften, og på Rejseplanen kan du se, hvad arbejdet betyder for din aktuelle rejse.

Ligesom trafikken generelt bliver påvirket af arbejdet, vil bustrafikken også blive det. Movia opretholder så vidt muligt bussernes nuværende ruter, og det betyder, at du som udgangspunkt kan benytte busserne på samme måde, som du gør i dag, mens arbejdet står på. Men du vil kunne opleve længere rejsetider og midlertidige omlægninger af nogle busruter under anlægsarbejdet, ligesom nogle stoppesteder vil blive flyttet midlertidigt.

På dinoffentligetransport.dk kan du finde information om kommende ændringer i busdriften, og på Rejseplanen kan du se, hvad arbejdet betyder for din aktuelle rejse.

Busbetjeningen vil skulle tilpasses letbanen, så samspillet mellem bus, tog og letbane kommer til at fungere bedst muligt.

De regionale buslinjer, der i dag kører fuldstændigt parallelt med letbanen, vil blive nedlagt.

Det er ved at blive belyst, hvordan man kan optimere letbanens forbindelser til den øvrige kollektive transport, herunder busser.

Ja, togdriften vil i perioder blive påvirket af anlægsarbejdet. De største påvirkninger vil ske ved Lyngby Station og Buddinge Station. Her vil det være nødvendigt med sporspærringer, der kan gøre det nødvendigt at erstatte togdriften med togbusser i nogle perioder.

Ved Herlev Station og Glostrup Station forventer vi, at togdriften kan være indskrænket i en række weekender og nætter. DSB vil oplyse om de konkrete påvirkninger af togdriften.

På dinoffentligetransport.dk og på DSB’s hjemmeside kan du finde information om kommende ændringer i togdriften, og på Rejseplanen kan du se, hvad arbejdet betyder for din aktuelle rejse.

Ja. Ring 3 vil være åben, mens arbejdet står på – også for fodgængere. Men det kan tage lidt længere tid at komme frem. På nogle strækninger vil du i nogle perioder blive henvist til at benytte fortovet på den modsatte side. Hold øje med skiltningen på stedet.

Ja. Ring 3 vil være åben, mens arbejdet står på – også for cyklister. Men det kan tage lidt længere tid at komme frem. På nogle strækninger vil du i nogle perioder blive vist uden om byggeriet ad alternative ruter eller stier. Hold øje med skiltningen på stedet.

Hovedparten af anlægsarbejdet vil blive udført i dagtimerne, hvor de fleste er på arbejde, og det dermed generer de nærmeste naboer mindst. I nogle tilfælde vil arbejdet dog blive udført uden for normal arbejdstid, blandt andet om aftenen og om natten. Arbejdet om natten vil være til større gene for de nærmeste naboer, men til mindre gene for trafikken.

Det er kommunerne som vejmyndighed, der vurderer arbejdets karakter, hensynene til trafikafviklingen og naboerne og beslutter, hvornår et givent arbejde skal udføres.

Du kan følge den aktuelle trafiksituation på P4 Trafik, på trafikinfo.dk og i de navigationssystemer, som har en live-trafik-funktion. På samme måde kan du se, hvordan trafiksituationen påvirker din rejse med den kollektive transport på Rejseplanen eller dinoffentligetransport.dk.

Det vurderes, at letbanen kan være med til at generere op mod 36.500 nye arbejdspladser og op mod 32.000 nye indbyggere frem mod 2032.

Hertil kommer direkte og afledte job i anlægsperioden svarende til ca. 7.000 årsværk samt 240 nye permanente job, når letbanen kører.

Kommunerne får mulighed for at udnytte pladserne omkring de kommende stationer på en ny måde – med flere bygninger og en mere intensiv anvendelse af området, så der skabes et sammenhængende bymiljø.

Derudover viser udenlandske erfaringer, at letbaner tiltrækker private investeringer, fordi mange virksomheder og borgere ønsker at lokalisere sig i nærheden af vedvarende og effektiv kollektiv transport.