Der skal blandt andet ombygges kryds og gøres plads til letbanens tracé langs Ring 3. Derfor vil anlægsarbejdet komme til at påvirke trafikken i større eller mindre grad i perioden.
Byggeriet af Hovedstadens Letbane får indflydelse på trafikken i hovedstadsområdet. Du kan få aktuel information om trafiksituationen via kendte kanaler.
Hovedstadens Letbane, ejerkredsen og Vejdirektoratet har indgået et samarbejde om at levere aktuel trafikinformation til trafikanterne på og omkring Ring 3.
Det betyder, at du kan få opdateret trafikinformation i følgende kanaler.
Mange trafik-apps, fx Google Maps, TomTom, Krak, Navigation, Saphe og Trafik Alarm, viser også den aktuelle trafiksituation omkring byggeriet. Disse apps henter deres data vedr. byggeriet på Ring 3 direkte fra Vejdirektoratets systemer.
Vidste du? På Vejdirektoratets trafikkort, www.trafikinfo.dk, kan du angive din daglige rute - så får du automatisk besked, når der er trafikale hændelser på ruten.
Tip! Du kan få et overblik over planlagt anlægsarbejde i hver kommune under "Følg byggeriet"
Spørg endelig!
Vi svarer gerne på dine spørgsmål, uanset hvad det drejer sig om.